Danelagen: UDVISNING OG UDELUKKELSE

1. Udvisning

”Removal”, altså udvisning, er betegnelsen på den proces, hvorved en udlænding fjernes fra amerikansk territorium, efter at denne lovligt er blevet givet adgang til landet. Tidligere blev betegnelsen ”deportation” benyttet for at beskrive denne procedure.

En udvisning anses ikke formelt at være en straf. Der er tale om en civil sag, som er rejst for at fjerne visse kategorier af udlændinge, som er uønskede i USA. Dette betyder, at den person, som er genstand for udvisningsprocedure, ikke har samme processuelle rettigheder, som er garanteret en sigtet i en kriminel sag.

Udvisning kan kun ske mod en person, som ikke er amerikansk statsborger. En person, som har levet i USA gennem mange år med permanent opholdstilladelse, kan udvises. En amerikansk opholdstilladelse til en udlænding anses ikke for at være en ret, men et privilegium, som kan fratages vedkommende, når denne ikke længere opfylder betingelserne for at opnå privilegiet.

Blandt de kategorier af udlændinge, der kan udvises er dem, som ellers kunne ekskluderes, men som alligevel har opnået adgang til landet eller har ændret visumstatus uden at være berettiget dertil, de udlændinge som har begået kriminelle handlinger (uanset om handlingerne er kriminaliseret ifølge den føderale eller en enkeltstats lovgivning), som ikke har registreret som udlænding eller som har forfalskede immigrationsdokumenter, de udlændinge som udgør en sikkerhedsrisiko for landet, eller som ulovligt har stemt ved et amerikansk valg.

Da der ikke findes nogen forældelsesregler i den amerikanske immigrationslovgivning, kan man risikere at blive udvist for en forbrydelse, som man ikke længere kan kriminelt sigtes for på grund af forældelse.

Den første kategori af kriminelle, som kan udvises, er de personer, som inden de første fem år efter deres adgang til USA, har begået en kriminel handling og siden er dømt til frihedsberøvelse i et år eller mere eller for en forbrydelse, som giver udtryk for ”moral torpitude”, altså visse moralsk forkastelige forbrydelser. Inden for denne kategori befinder sig ikke alene mere alvorlige forbrydelser, men også mindre alvorlige tyverier.

En anden gruppe, der kan udvises, er personer, som når som helst efter deres adgang har begået en såkaldt ”aggravated felony”, hvilket er en lang række alvorlige beskrevne forbrydelser, som kræver frihedsberøvelse i et år eller mere.

Som regel, når en udlænding afsoner sin frihedsstraf for en forbrydelse der kræver udvisning, udsteder INS en såkaldt ”detainer”, som registreres hos fængselsmyndighederne. Efter at den dømte har udstået sin straf, tilbageholdes denne til afhentning af INS for at blive udvist.

Når en udlænding er sigtet i en kriminel sag, og anklagemyndigheden tilbyder en mildere sigtelse mod, at den sigtede modtager dommen, skal det holdes in mente, at de personlige konsekvenser i visse tilfælde kan blive katastrofale, hvis den sigtede bliver udvist efter at have modtaget selv en mild dom.

Udvisningsprocessen begynder med, at immigrationsmyndighederne udsteder en såkaldt ”Notice to Appear” til udlændingen til at møde op til en såkaldt ”Removal Hearing” foran en immigrationsdommer. Denne er en administrativt udnævnt dommer.

Der findes ingen beskikkede advokater i immigrationssager, og udlændingen må selv betale.

INS har bevisbyrden, og den tilsagte har naturligvis en ubetinget ret til at deltage i retsforhandlingerne og kan fremlægge de argumenter og beviser, han vil. Hvis han udebliver, kan domstolen dømme ham til udvisning in absentia.

Hvis udlændingen dømmes til udvisning, og medmindre der er tale om en dom in absentia, kan der appelleres til “Board of Immigration Appeals”, som er en højere administrativ domstol, og derfra i begrænset omfang til den lokale U.S. Court of Appeals, og til sidst U.S. Supreme Court.

Det bør også fremhæves, at der er kriminelle sanktioner for ulovligt at komme ind i landet eller at benytte falske dokumenter eller oplysninger i forbindelse med en visumansøgning.

2. Udelukkelse

Som alle andre lande har USA en immigrationslovgivning, der automatisk nægter bestemte kategorier af fremmede adgang. Der er blandt andet tale om personer, som har kriminel baggrund, eller som udgør en trussel mod samfundets sikkerhed eller sundhed. Vigtigt er det at fremhæve, at grunde til at nægte adgang er tidligere udvisning eller brud på immigrationslovgivningen. En INS agent har ret til at udspørge, tilbageholde og eventuelt arrestere en hvilken som helst udlænding, som agenten mistænker for at opholde sig ulovligt i landet eller for ulovligt at have skaffet sig adgang.

Hvis INS agenten mener, at en udlænding ved ankomsten klart ikke har ret til adgang, kan denne tilbageholdes til udvisning. Et visum er ingen automatisk garanti for, at en udlænding kan komme ind i landet, da agenten har ret til at udspørge denne. Hvis agenten mener, at der ikke er basis for visumet, eller at der er andre grunde til, at den pågældende bør ekskluderes, tilbageholdes denne midlertidigt til yderligere eksamination. Ved denne lejlighed kan udlændingen anmode om frivilligt at udrejse uden at blive udvist.

Hvis sagen fortsætter, og udlændingen ikke skønnes at være kriminel eller at udgøre nogen sikkerhedsrisiko, kan INS beslutte at lade udlændingen midlertidigt gå fri mod at give sit ord på at møde op til en senere immigrationshøring. Dette sker først hos en højere immigrationsmyndighed og senere hos en immigrationsdommer.

Enhver udlænding kan afvises eller ekskluderes, såfremt han eller hun er blevet summarisk udvist inden for de seneste fem år, udvist ved dom inden for de seneste ti år, og hvis dette er sket for anden gang, de seneste tyve år. En udlænding kan ekskluderes i tyve år, hvis denne er dømt for en aggravated felony, altså en alvorlig forbrydelse.

Udlændinge kan eksluderes eller afvises, hvis de har været ulovligt tilstede i USA. En udlænding anses for at være ulovligt tilstede i USA, når denne stadigvæk opholder sig i landet, efter at visumet er udløbet.

En udlænding, som ulovligt har opholdt sig i USA i mere end 180 dage, men som frivillig rejser derfra, udelukkes i tre år. Hvis man ulovligt har opholdt sig i USA i et år eller mere, er man udelukket i ti år.

En udlænding som i strid med immigrationslovgivningen er rejst ind i USA og derefter ulovligt har opholdt sig der i mere end et år, kan ekskluderes på livstid. Det samme gælder en tidligere udvist, som ulovligt forsøger at rejse ind igen.

Har en udenlandsk student brudt betingelserne i sit studentervisum (F-1), fx. ved at have arbejdet ulovligt, kan denne ikke søge om at komme tilbage til USA, før der er gået fem år efter forseelsen.

En udlænding som tidligere har afgivet falske oplysninger, som har haft en væsentlig betydning i forbindelse med en visumansøgning, kan også udelukkes.

3. Ulovlig ansættelse af personer der ikke har arbejdstilladelse

I 1986 blev den føderale lovgivning ændret, og det blev gjort ulovligt for en arbejdsgiver at ansætte en person, som hverken er amerikansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse eller besidder amerikansk arbejdstilladelse. Amerikanske arbejdsgivere er forpligtet til at spørge arbejdsansøgere om deres ret til at arbejde og forlange dokumentation derfor, fx. et amerikansk pas eller et passende visum.

Det er også ulovligt fortsat at holde en person beskæftiget, hvis arbejdsgiveren senere opdager, at denne ikke har arbejdstilladelse. Arbejdsgiveren kan straffes med bøde og fængsel, især hvis det viser sig, at dette er sket regelmæssigt.

Det siger sig selv, at hvis et fremmedejet datterselskab er fundet skyldig i denne slags praksis, vil det blive meget svært for selskabet i fremtiden at få visumgodkendelse for sine udenlandske medarbejdere.